JOBS


SVØMMEKLUBBEN JET SØGER SVØMMETRÆNERE

 
Brænder du for at undervise børn i svømning og har du lyst til at være en del af en aktiv svømmeklub?
 
Svømmeklubben JET er en svømmeklub med svømmehold til stort set alle. Vi har tilhørssted i Jetsmark Idrætscenter mellem Kaas og Pandrup. Vi er en klub med gode og stabile trænere, en aktiv bestyrelse, og konstant mange tilbud og aktiviteter til vores mange medlemmer af svømmeklubben. Vores efterårssæson er fra september-december, og forårssæson strækker sig fra januar-april.


JOBBET
Som træner har du det overordnede ansvar for et svømmehold og skal følge holdets målsætninger. Du er ansvarlig for et team bestående af dig og 1-2 hjælpetrænere og du bidrager til hjælpetrænernes udvikling og er ansvarlig for at aktivere og lede hjælpetrænerne. Som træner vil det også være muligt at blive ansvarlig ved forskellige events, som f.eks. mærkesvømning, Flipper Cup stævner og andre arrangementer, som klubben deltager i. Endeligt har du ansvaret for medlemmernes sikkerhed. Træneren sørger for, at der tages godt imod alle nye svømmere, så de får en sikker og tryg start.
Vi søger lige nu undervisere til følgende hold:
Plask & Leg (3-6 årige)
Plask og Svøm (6-8 årige)
Begynder 8-11 årige)
Aqua Sport (10-16 årige)
Vandaerobics (voksenhold)


LIDT OM DIG
Du er fyldt 17 år, og er måske allerede uddannet svømmetræner eller kunne du godt tænke dig uddannelsen. Så har du mulighed for at få et spændende fritidsjob i en svømmeklub. For at blive træner for børneholdene, er det naturligvis vigtigt, at du kan lide at arbejde med børn, er positiv indstillet, er samarbejdsvillig og har gode svømmefærdigheder. Endvidere skal du have lyst til at give vores medlemmer en god oplevelse i vand.


VI TILBYDER
Har du ikke allerede en træneruddannelse, så betaler vi gerne for den. Vi tilbyder dig trænerkurser, førstehjælpskursus samt muligheden for at få bassinlivredderprøven. Som træner er du timelønnet, og aflønnet efter Svømmeklubbens gældende regler.
Starttidspunkt: primo sept. 2020
Er du interesseret, så send gerne en ansøgning til: bundgaard14@gmail.com.
Fortæl gerne lidt om dig selv, og hvorfor du godt kunne tænke dig et fritidsjob i Svømmeklubben JET.

 
 


SVØMMEKLUBBEN JET SØGER VANDAEROBICSINSTRUKTØR

STILLINGSOPSLAG
SVØMMEKLUBBEN JET SØGER VANDAEROBICS INSTRUKTØR
 
Brænder du for at undervise voksne i vandaerobics/aquajogging og har du lyst til at være en del af en aktiv svømmeklub?
 
Svømmeklubben JET er en svømmeklub med svømmehold til stort set alle. Vi har tilhørssted i Jetsmark Idrætscenter mellem Kaas og Pandrup. Vi er en klub med gode og stabile trænere, en aktiv bestyrelse, og konstant mange tilbud og aktiviteter til vores mange medlemmer af svømmeklubben. Vores efterårssæson er fra september-december, og forårssæson strækker sig fra januar-april.

 

JOBBET
Som træner har du det overordnede ansvar for et vandaerobicshold om torsdagen fra kl. 19-20. Der er mulighed for sparring og samarbejde med anden vandaerobicsinstruktør. For os er det vigtigt, at du kan lide at arbejde med mennesker, er positiv indstillet og er idérig med henblik på forskellige øvelser i vand

 

LIDT OM DIG
Du er allerede uddannet svømmetræner eller vandaerobicsinstruktør eller måske kunne du godt tænke dig uddannelsen. Så har du mulighed for at få et spændende fritidsjob i en svømmeklub. Måske har du også lyst til at tage uddannelsen som livredder.


VI TILBYDER
Har du ikke allerede en træneruddannelse, så betaler vi gerne for den. Vi tilbyder dig trænerkurser, førstehjælpskursus samt muligheden for at få bassinlivredderprøven. Som træner er du timelønnet, og aflønnet efter Svømmeklubbens gældende regler.
Starttidspunkt: primo sept. 2020
Er du interesseret, så send gerne en ansøgning til: bundgaard14@gmail.com.
Fortæl gerne lidt om dig selv, og hvorfor du godt kunne tænke dig et fritidsjob i Svømmeklubben JET.

 
 
 

Svømmeklubben JET | Jetsmark Idrætscenter | Pandrup |